Cookie information

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies på siden ved at klikke her.
Fordelsklub med rabat
Sender alle hverdage til fast lav fragt 43 kr
Kontakt 2348 6042 hverdage kl. 9 - 17
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Danmarks måske hyggeligste quilt- og patchworkbutik
Produkter
Kundeservice alle hverdage kl. 9.00 - 21.00
Jeg besvarer normalt alle henvendelser modtaget på hverdage indenfor max. 24 timer.

Rank ryggen og pral

Vær altid stolt af dig selv

(Læsetid 2 minutter)
Det er flot, det du syer - du kan godt og du skal være stolt af det. Det er sagt før, men jeg gør det igen. For det kan nemlig ikke siges for tit.
Det er flot, det du syer - du kan godt og du skal være stolt af det. BASTA.
 

Ser du fejl eller skønhed?

Jeg har set så tit. Dygtige patchworkere som altid begynder med at udpege en fejl. "Det er ikke blevet så godt der". Eller endnu værre - quiltegrupper hvor dukker ansatte fra quiltepolitiet op. Puf, alle glemmer, at de ikke findes. 

Dem kan du nemt kende. De har den lange krogede finger fremme med det samme. Retter den bedrevidende mod et sted på dit arbejde. Og udpeger en fejl.

Hvorfor?

Fuck janteloven og rank ryggen. Vær stolt af dig selv. Nyd det, du har kreeret. Det viser lige præcis, hvad du kunne på det tidspunkt i din patchwork-udvikling.

Der sker noget over tid

For et stykke tid siden kom jeg forbi en lille quilt, som jeg syede for mere end 10 år siden. Faktisk nok nærmere 15 år. Og jeg gøs lidt ved synet af min quiltning. Men vendte det lynhurtigt om - du er sgu blevet meget god til at quilte !

Du vil nok nikke genkendende til det. At når du har fulgt andre patchworkere gennem noget tid, så sker der noget undervejs. At når du har været på kursus, så sker der noget med dig og dine evner.

Er du nysgerrig og villig til at gøre en indsats, så rykker du lidt hele tiden. Og det kan ses på det, du syer.


En lille opsummering

  • Rank ryggen og vær stolt !
  • Vis frem med glæde !
  • Nyd at se dine fremskridt !

Et Par Sting om Dagen

Et sted hvor der øves at vise frem med glæde er i min gratis gruppe "Et par sting om dagen". Der er jævnligt en pralerunde, hvor der slås billeder op af de smukkeste sager. Du kan komme med i gruppen her.

Fordelsklub Lappeland

I Lappeland ser jeg med største fornøjelse, hvordan de indfødte (lappelænderne) rykker deres færdigheder. Det går ikke stille og roligt, faktisk så tager de det ene store hop efter det andet. De får hver måned en ny video med en teknik til at få brugt resterne. Du kan læse mere om Lappeland her

Rigtig god fornøjelse med din syning. Og udvikling.
Glade hilsner
Laila
BaliQuilt
Tilbage til oversigt